Dragør Kommune har været meget positivt stemt over for projektet, dels ved at skolens leder, Helle Postholm er gået aktivt ind i projektet og dels ved at Kommunens Udviklingsråd har støttet projektet økonomisk. Derudover har Teknisk Forvaltning lovet at være behjælpelig med opmålingen af selve studieområderne.

Indtil nu har flere forskellige klasser været mere eller mindre involveret i projektet. I øjeblikket er det 8. klasse, den ene 3. klasse og de to 2. klasser med lærerne Marianne Lauridsen, Lene Damgaard Christensen og Jonna Bjørnholt, (som også er skolens Globe-koordinator,) der arbejder med projektet.

Efter at skolens Globe-koordinator havde gennemgået det internationale kursus, kunne vi gå i gang med selve projektet. Kurset, der fandt sted på Samos, var meget spændende og udbytterigt. Undervisningen blev varetaget på et højt niveau af amerikanske professorer, og med deltagere fra 50 europæiske lande.

På skolen er vi nu startet med atmosfære-delen, hvor en del af undersøgelserne omfatter skydækket. Samtidig med at børnene bliver undervist i de forskellige typer af skyer, går vi hver dag kl. 11.00 ud og foretager aflæsning af skyerne. Hvor stor en del af himlen er dækket? - hvor højt oppe forefindes skyerne? - og hvilken slags skyer, er der på himlen netop nu?

Derefter gik vi i gang med at aflæse temperatur og nedbør. For at kunne det, måtte vi først anskaffe en vejrstation, en såkaldt Engelsk hytte til diverse måleinstrumenter. Her var vores pedel og -medhjælp, Sven og Henning meget hjælpsomme. De gik straks i gang med at bygge hytten, som 8. klasse derefter malede hvid, som Engelske hytter skal være på grund af solens varmepåvirkning.

Vejrstationen er nu cementeret fast på toppen af Bunkeren, og monteret med regnmåler. I selve skabet befinder sig et almindeligt termometer og et maximum-/minimum termometer.

Klasserne er nu på skift begyndt at aflæse og nedskrive den almindelige temperatur samt det forløbne døgns højeste og laveste temperatur siden sidste aflæsning. Derudover måler de nedbørsmængden og dennes surhedsgrad. Disse målinger skal foretages meget nøjagtigt for sammen med data aflæst af andre børn over hele jorden på nøjagtig samme tid at have den videnskabelige værdi, der gør, at videnskabsmændene seriøst kan anvende dataene i deres forskning og sideløbende bearbejde dem og sende dem ud på nettet så alle børn kan anvende dem i deres undervisning.

Selv de små elever er efterhånden blevet gode til at bestemme sky-typerne, og til at diskutere hvilken indflydelse på vejret, netop denne type skyer har. Det var i begyndelsen ikke helt let at kende forskel på f.eks. Stratus-cumulus og Cirrusskyer. Men efter at have studeret adskillige sky-fotos og diskuteret kriterierne for sky-typerne går det efterhånden helt godt. Øvelse gør som bekendt mester.

Også selve temperaturaflæsningen kan volde de små en del problemer. Nu har de lært, at det ikke er ligegyldigt, om man ser termometeret nedefra, eller om man er i øjenhøjde med søjlen. Forskellen kan variere op til flere grader. Endnu sværere er det at arbejde med maximum/minimum termometret. Det er simpelthen for svært at forstå for de mindste. Så her overtager mellemgruppen, ligesom det kun er de største elever, der får noget ud af at arbejde med Remote Sensing.

Alle de indsamlede data sender vi så via Internettet til den store fælles Globe-database i USA, hvorfra forskerne henter dem til videre brug. Indtil nu er den del af projektet blevet varetaget af Globe-lærerne, da vi kun har én maskine med internetopkobling på skolen, og først sidst i dette skoleår kan tilbyde 10 maskiner med direkte adgang, hvorefter også den del af arbejdet bliver børnenes.

Indtil videre er Skolen ved Vierdiget den eneste skole i Danmark, der er begyndt at indberette data.

Vi glæder os meget til, at børnene kan komme i gang med at kommunikere med andre skoler over nettet, da det er en naturlig måde at integrere faget engelsk, samtidig med at man udvikler brugen af Internettet fagligt. Der er allerede på nuværende tidspunkt kommet forespørgsler om Globe-pennevenner fra USA og fra Estland.

Skolen er også blevet kontaktet af den amerikanske miljøattache, der i nær fremtid vil aflægge skolens Globe-projekt et besøg.

Næste del af Globe-projektet, som vi (først Globe-lærerne) så småt er startet på er: Beplantning/Biologi delen. I denne del skal børnene også selv fabrikere en del af de instrumenter, der skal anvendes. F.eks. et densiometer, der anvendes til at måle tætheden af træernes løvhæng og et clinometer, der kan måle højden på træer.

Vi afventer p.t., at en landmåler fra Teknisk Forvaltning skal komme og hjælpe os med den præcise udmåling og afmærkning af et 90 x 90 m stort område på strandengene, hvor vi kan foretage vores studier af forandringer og udvikling i vegetationen.

Senere bliver det så Vand delen og til sidst Jord delen der bliver inddraget. Selve Globe projektet er således et kontinuerligt projekt, som strækker sig over mange år, og tanken er, at det hele tiden udvides med flere klasser og nye undersøgelsesområder.

På denne måde håber vi, at Globe-projektet vil være medvirkende til at give eleverne en aktiv og inspirerende undervisning indenfor de involverede faggrupper, samtidig med at det vil komme til at fungere som en port ud til verden, hvor de via Internettet vil komme til at kommunikere med andre børn i hele verden.

Jonna Bjørnholt

Globe-koordinator

Skolen ved Vierdiget